Om Etikos

Etikos flyer
Etikos

OM ETIKOS

Etikos har siden 2006 hjulpet organisationer over hele landet med at sætte etik på dagsordenen. Vi besidder en stor diversitet i Etikos, hvilket betyder, at vi kan anskue, forstå og udvikle organisationer fra et utal af vinkler og traditioner. Vores brede og dybdegående faglighed tager hånd om udvikling, hvad enten der er tale om organisationsprofil, arbejdsmiljø og samarbejde, strategiimplementering, personlig lederudvikling eller velfærdsudvikling. Vi garanterer ydelser, som er funderet i såvel teori som praksis, der sikrer udvikling, hvor der er stilstand.

Vi hjælper organisationer af alle størrelser, og sætter fokus på de dilemmaer, som medarbejdere dagligt møder. Sammen giver vi etikken et sprog, som kan hjælpe dig og dine medmennesker med at forstå tankerne bag dine og deres handlinger, og sammen kan vi synliggøre effekten af disse.

Vi er en dynamisk virksomhed under konstant udvikling, og vi ved, at intet svar er endegyldigt. Hos os er det mødet mellem mennesker, som er i centrum, og vi møder derfor dine dilemmaer i øjenhøjde og lægger stor vægt på personlig kontakt, dialog og tilpasning, da vi ved, at ingen løsning er givet på forhånd.

Hos Etikos arbejder vi ud fra tre værdier: mod, åbenhed og faglig integritet. Disse værdier udgør vores professionelle identitet, og vi har derfor disse med os i alt, vi gør.

Værdigheder
FacebookTwitterLinkedIn