Implementering af strategi

Private virksomheder får i stigende grad øjnene op for at bruge etikken i forbindelse med implementering af strategi.

En stor del af den ledelseslitteratur, der får udbredelse i erhvervslivet, er ofte kendetegnet ved at være både kortsigtet og tidstypisk. Man taler i stigende grad om “management fads”, hvor en bestemt model eller ledelsesfilosofi får en stor opblomstring i et par år, hvorefter der kommer nye tendenser, som så bliver populære og meningsgivende. Tænk f.eks. på teorier som Blue Ocean Strategi, Situationsbestemt ledelse, Balanced Scorecard, TQM, Theory U  – alle eksempler på ledelsestænkning, som efter en stor opblomstring er blevet afløst af andre tendenser. Alt efter hvilke af disse tidstypiske tendenser man har bekendt sig til, har det bragt noget nyt og godt med sig og efterladt et spor, som sætter sit præg på ledelsesstil og kultur. Og det er godt – det holder ledelse organisationskultur i konstant udvikling. Det kan dog også gøre ledelsesstil og organisationskultur rodløs og løs i fundamentet.

Etikken er ikke en tidstypisk tendens. Den er helt anderledes uforgængelig. Den er ikke “opfundet til lejligheden” eller “værktøjsorienteret” – den er baseret på flere tusinde års tænkning om, hvordan mennesker bør opføre sig. Den har altid beskæftiget sig med hvordan der skabes fuld overensstemmelse mellem ord og handling. Og det er netop dét, som flere virksomhedsejere og private ledere for øjnene op for: Etikken kan give dét fælles sprog for adfærd, som er så afgørende for, at det vi har talt om – også sker i virkeligheden.

FacebookTwitterLinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.