Etik-ambassadørerne skaber ringe i vandet

I 2013 uddannede Socialpsykiatrisk Center i Slagelse (SCS) i samarbejde med Etikos 23 medarbejdere til Etikambassadører, der har til opgave at understøtte den etiske bevidsthed i organisationer. Uddannelsen har aktivt involveret hele centret, hvor Etikambassadørerne har medvirket ved en fælles konference og afprøvet øvelser i deres respektive afdelinger. I 2014 afholder Etikambassadørerne løbende temadage for deres kollegaer, hvoraf den første netop har fundet sted d. 25. februar. Dagen var tilrettelagt af tre Etikambassadører fra SCS’s Bogerstøtten, der havde inddelt dagen i tre faser – En introduktion til etikken og de tre etiske teorier, et oplæg om etikkens anvendelsespotentiale på konkrete dilemmaer og en øvelse, hvor kollegaerne selv fik mulighed for at prøve kræfter med de etiske teorier. Dagen blev afsluttet med en fælles drøftelse af, hvordan etikken kan anvendes i de enkelte teams i fremtiden. Efter denne dag er der ingen tvivl om, at etikken har fået et tydeligt sprog, og at de etiske teorier har fået deres eget liv i Bogerstøtten på SCS.
FacebookTwitterLinkedIn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.